Nogle ejere vil komme i den stressede situation, at de bliver nødt til at give deres hund førstehjælp. For at være så godt forberedt som muligt, er det en god ide at have læst om førstehjælp, inden uheldet er ude. Det gør at man kan give hunden den bedste hjælp.
- Bevare roen og overblikket.
- Have kontrol over sin egen sikkerhed:
I. Kontroller at der ikke er nogen risiko for skader på dig selv, f.eks. knuste glasskår eller dårlig sigtbarhed for trafikanter.
II. Husk at selv de sødeste dyr kan blive aggressive når de oplever smerte eller bliver bange.
III. Stik ikke fingrene ind i munden på et dyr, der er tilskadekommet og ved bevidsthed, da det kan finde på at bide.
- Forsøg at berolige dyret ved at tale stille og roligt.
- Al håndtering af dyret skal foregå med rolige bevægelser – vær ikke på nogen måde hårdhændet.
- Sørg for frie luftveje – se læs om kunstigt åndedræt.
- Stands eventuelle blødninger, ved at lægge stramme bomuldsbandager på.
Brug aldrig elastikker eller brede gummibånd.
- Kontakt altid dyrlægen telefonisk uanset hvor vellykket din egen behandling ser ud til at være.
- Lad dyrlægen afgøre, hvor alvorligt dyret er kommet til skade.
- Forsøg aldrig selv at aflive et dyr.